TVÆRSPOR data
TVÆRSPOR kobler sundhedsdata fra primær og sekundær sektor med udvalgte registre.
TVÆRSPOR kobler tværsektorielle sundhedsdata fra primær og sekundær sektor med udvalgte registerdata for voksne borgere (+18 år) bosiddende i Region Midtjylland svarende til knap 1,1 millioner borgere. Heri kobler TVÆRSPOR også sundhedsdata fra kommunerne på alle voksne borgere i Horsensklyngen (Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder Kommune) samt Aarhus Kommune bestående af samlet omkring 485.000 borgere.
Derudover arbejder TVÆRSPOR i øjeblikket på at koble de resterende kommuner i Region Midtjylland på.
TVÆRSPOR kobler data fra følgende datakilder:
- Det Centrale Personregister
- Præhospitalet
- Hospitalernes Elektroniske Patientjournal
- Hospitalernes Laboratoriesystem
- Kommunernes Elektroniske Omsorgsjournal
- Dansk Receptdatabase
- DREAM
- Sygesikringsregisteret
- DRG-registeret
- Landspatientregisteret
TVÆRSPORs kohorte inkluderer borgere, der har været bosiddende i Region Midtjylland perioden 1. september 2012 til 31. august 2022. Borgerne følges 5-10 før inklusion samt 5 år efter udtrædelse af kohorten.